Pladeværkstedet på Refshaleøen, Industrielt venue til bryllup
Fra historisk skibsværksted til unikt eventlokale på Refshaleøen – oplev Københavns mest stemningsfulde venue hos Bliss CPH
Vi er stolte over at kunne tilbyde vores unikke eventpakker på det ikoniske Pladeværkstedet på Reffen – en rå og stemningsfuld fabriksbygning på 290 m², som tidligere husede skibsproduktionen på Burmeister & Wain. Med fritlagte bjælker, historiske detaljer og naturligt lys fra de gamle vinduer skaber Pladeværkstedet en særlig atmosfære, der giver plads til store ideer og uforglemmelige øjeblikke.
Uanset lokationen er vores ambition altid den samme:
At skabe mindeværdige, meningsfulde og gennemførte events i unikke omgivelser – sammen med vores kunder.
Unikke rammer:
- Stor scene
- Udendørs terrasse og bar
- Rustik industriel charme
- Fest til den lyse morgen
- Plads til op til 150 gæster
- Tæt på vandet - Mulighed for en skøn bådtur ved den pulserende havnefront fra København K til Refshaløen
-Fleksible pakkepriser, der passer til jeres budget samt stil og behov.
- Bliss Cph kan være så involveret som I ønsker og har brug for
Refshalevej 167G, 1432 København K
Processen fra jeres første forespørgsel til dagen hvor I står midt i festen – så I får et klart billede af, hvordan det hele kan udfolde sig.
Første skridt: forespørgsel og fremvisning
Alt begynder med en forespørgsel. Når I kontakter os, tager vi en snak om jeres ønsker, budget og drømme for dagen. Er I på udkig efter et bryllup med rå rammer, højt til loftet og urbant udtryk, anbefaler vi ofte Pladeværkstedet som jeres ideelle bryllupslokation i København. Det kan også være at I selv har fundet frem til Pladeværkstedet og sender en direkte forespørgsel. Ønsker I et sommerbryllup vil I derfor blive sendt direkte videre til os, da vi står for de fleste bryllupper på Pladeværkstedet i sommerperioden.
Dernæst arrangerer vi en fremvisning. Her får I lov til at opleve stedet i virkeligheden – de rå vægge og gulve, det industrielle lysindfald og den store terrasse der skærmer jer fra Reffens livlige miljø og feststemning.
Mange af vores par vælger at ankomme til brylluppet i båd – fx fra Nyhavn eller Christianshavn – og lade turen blive en del af oplevelsen. Det er en fantastisk måde at sætte stemningen, inden I ankommer til jeres fest.
Booking og planlægning
Når I har besluttet jer for, at Pladeværkstedet skal danne rammen om jeres store dag, sender vi et skræddersyet tilbud og planlægger herefter hele forløbet.
Planlægningsfasen er dér, hvor jeres vision bliver til virkelighed:
Vi holder møder for at finde jeres personlige stil og gennemgår jeres Pinterest-boards.
Vi udarbejder moodboards, som løbende justeres, så alt fra blomster til bordkort matcher jeres tema.
Vi koordinerer med leverandører, finder den rette catering og arrangerer evt. mad- og cocktailsmagning, hvis I ønsker dette.
Vi taler dekorationer, menukort, bordkort, blomster, lys og bordopsætning – alt det, der får jeres bryllup til at føles som jer.
For mange af vores par er netop planlægningsprocessen noget af det hyggeligste. Det er her, I begynder at kunne se dagen tage form – og hvor I får ro i maven, fordi I ved, at alt bliver taget hånd om.
En uforglemmelig transport: bådtur og Reffen-stemning
En af de helt særlige oplevelser ved et bryllup på Pladeværkstedet er muligheden for at ankomme via vandet.
Forestil jer selv stå på en båd, omgivet af jeres gæster, med musik, latter og sommerstemning – på vej mod jeres bryllupslokation på Refshaleøen.
Sidste sommer arrangerede vi et bryllup, hvor gæsterne sejlede fra Christianshavn og gjorde et stop ved Reffen food market. Her serverede vi affogato til alle, mens de nød udsigten og den afslappede stemning. Det var et uformelt, men magisk øjeblik, som satte tonen for resten af dagen.
Sådanne små detaljer er med til at gøre jeres bryllup unikt – og det er præcis det, vi elsker at skabe.
Opsætning og forberedelser
I dagene op til brylluppet sørger vi for, at alt bliver sat op efter planen. Bordene dækkes, blomsterne placeres, lyset testes, baren fyldes – og vi går lokalet igennem ned til mindste detalje.
Vi koordinerer med alle leverandører, så I slipper for bekymringer og kan fokusere på det vigtigste: at glæde jer.
Pladeværkstedets industrielle rammer kan styles på utallige måder – fra boheme og romantisk til moderne og minimalistisk. Vi hjælper jer med at finde præcis den balance, der passer til jeres stil og personlighed.
På selve dagen
Når dagen oprinder, er vores rolle at sørge for, at alt spiller – så I bare kan nyde øjeblikket.
Vi tager imod leverandører, sørger for at maden serveres til tiden, holder styr på tidsplanen, og løser uforudsete udfordringer uden at I mærker noget.
I ankommer, tager hinanden i hånden – og så tager vi os af resten.
Det er her magien sker: sollyset gennem de store vinduer, duften af blomster, lyden af latter og musik, og følelsen af at alt bare falder på plads.
Derfor elsker vi Pladeværkstedet
En bryllupslokation i København med rå charme og kreativ energi
Mulighed for rustikt bryllup med moderne twist
Central beliggenhed med nem adgang – også med båd
Stor terrasse som udgør et formidabelt udeområde
Fleksible rammer, hvor I kan sætte jeres personlige præg